Det kan vi bekræfte med et hurtigt blik på den globale, politiske scene.
Disruption er et varmt emne, og med ekstra god grund i denne tid: Den teknologiske udvikling har bragt os til en æra med historisk transparens (nemt at sammenligne - trange kår for marketing BS) og digitale platforme, der forbinder virksomheder, kunder og ting helt tæt i tid og rum. Teknologier med en hidtil uset smidighed og tilgængelighed giver flere aktører mulighed for at være med i kampen om brugernes gunst. Et øget fokus på, og forståelse for, almindelige brugeres behov (fremfor fagfolks og ekspertbrugeres) har gjort barrieren mellem, og ind til, mange brancher historisk lave.
Disruption blev for alvor introduceret af den amerikanske professor Clayton Christensen for omkring 20 år siden. Ifølge Christensen beskriver Disruption dét fænomen, hvor en etableret spiller servicerer krævende kunder med god fortjeneste, og i store træk ignorerer segmenter med lave krav og lav fortjeneste. Nu kommer så en ny spiller med en i starten relativt skrabet/inferiør service til en lavere pris og bider sig fast i periferien af markedet. De eksisterende spillere har som regel fuld fokus på at presse det sidste potentiale ud af en aldrende teknologi for at servicere deres kunder. Men den nye spiller kan med ny, smidig teknologi (samt organisation og kultur) på sigt servicere det meste af markedet til en lavere pris, og dermed ‘disrupte’ de etablerede spillere.