HVORFOR BEGRÆNSE SIG TIL DISRUPTION?

FRYGT ER EN POTENT MOTIVATOR


Det kan vi bekræfte med et hurtigt blik på den globale, politiske scene.


Og frygten har i et stykke tid skyllet gennem store dele af erhvervslivet: Hvem bliver det næste offer for en disruption? Hvilken ellers så grundvoldssikker koncern bliver på tilsyneladende rekordtid reduceret til en parentes i historien af en ny spiller i branchen?

HVORFOR TALER ALLE OM DISRUPTION NU?

Disruption er et varmt emne, og med ekstra god grund i denne tid: Den teknologiske udvikling har bragt os til en æra med historisk transparens (nemt at sammenligne - trange kår for marketing BS) og digitale platforme, der forbinder virksomheder, kunder og ting helt tæt i tid og rum. Teknologier med en hidtil uset smidighed og tilgængelighed giver flere aktører mulighed for at være med i kampen om brugernes gunst. Et øget fokus på, og forståelse for, almindelige brugeres behov (fremfor fagfolks og ekspertbrugeres) har gjort barrieren mellem, og ind til, mange brancher historisk lave.

HVAD BETYDER DISRUPTION EGENTLIG?

Disruption blev for alvor introduceret af den amerikanske professor Clayton Christensen for omkring 20 år siden. Ifølge Christensen beskriver Disruption dét fænomen, hvor en etableret spiller servicerer krævende kunder med god fortjeneste, og i store træk ignorerer segmenter med lave krav og lav fortjeneste. Nu kommer så en ny spiller med en i starten relativt skrabet/inferiør service til en lavere pris og bider sig fast i periferien af markedet. De eksisterende spillere har som regel fuld fokus på at presse det sidste potentiale ud af en aldrende teknologi for at servicere deres kunder. Men den nye spiller kan med ny, smidig teknologi (samt organisation og kultur) på sigt servicere det meste af markedet til en lavere pris, og dermed ‘disrupte’ de etablerede spillere.

ET SUNDT, STRATEGISK LEDELSES-MINDSET
Disruption beskriver altså i min forståelse et sundt fænomen, hvor langvarig succes er betinget af konstant føling med sit marked og regelmæssig, kill your darlings selvrefleksion.
Med andre ord er implikationerne af disruption, at du altid bør kunne svare kvalificeret og ærligt på spørgsmål som:
  • Er vi fastlåst i vores teknologi, strukturer, kultur mm. for at fastholde vores eksisterende kunder?
  • Hvor meget mere kan vi realistisk udvikle vores relation til og udbytte af de eksisterende kundesegmenter?
  • Hvilke potentielle kunder servicerer vi ikke i dag, og hvorfor? Hvis gruppen er potentielle kunder er stor og svaret er, at fortjenesten er for ringe, spørg da:
  • Hvis vi ikke længere kan servicere vores eksisterende kunder, hvordan skaber vi da en fremtid, hvor de potentielle kunder er attraktive?
DISRUPTION ER ET BEGRÆNSET PERSPEKTIV
Omend disruption-begrebet afføder en sund refleksion, så er det altså kun ét fænomen under paraplyen ‘innovation’. Med disruption som 'linse' er man fokuseret på sit eksisterende marked, hvilket er det forkerte udgangspunkt for visse højinnovative indsatser. Det kan også resultere i ensidig 'radikal byg og brænd ned'-kultur, som tærer hårdt på store dele af medarbejderstaben, i stedet for at fremelske en organisk forandringskultur, hvor periodiske omvæltninger en en præmis i stedet for en overrumplende forstyrrelse.
 
Jensen På Hovedet sætter med foredrag og workshops disruption i en meningsfuld innovations-kontekst, med fokus på 3 områder:
  • Innovationsstrategi: Niveauer, prioritering, indsatser 
  • Salg af noget nyt: Verden skal have hjælp til at se lyset
  • Kundernes behov: Find din indre antropolog

This site was made with Mobirise templates