Kan kunst ændre verden?

Måske er jeg bare ikke opdateret, men det forekommer mig, at klodens selvudnævnte kunstnere i det meste af verdenshistorien har spillet fallit. De har ganske enkelt ikke formået at gøre en nævneværdig forskel for den positive, globale udvikling.

“Men er det kunstens rolle?”, vil nok være den bovlamme (og sikkert knapt så diplomatisk formulerede) reaktion, set over en bred kam fra dé, der står for skud.

Bevidst om, at jeg presser mit værdisæt ned over verdens kunstnere, er mit svar: “ja, for fanden!”
Ellers kan du i hvert fald godt udskifte titlen som ‘kunstner’ med ‘hobby-maler/-strikker/-ler-svinger/kreativ navlepiller’ eller lignende.


Continue reading

Posted in Innovation, Inspiration, kunst | Tagged , , , , , | Leave a comment

Konsulenter fortæller dig, hvad du allerede ved

Eksterne konsulenter er til tider et udskældt folkefærd. Specielt på de blødere og diffuse områder får eksterne konsulenter skyld for at ‘lukke varm luft ud’ og tage sig godt betalt for det. Er der noget om snakken?
For at være helt ærlig; ja. Jeg har selv oplevet den slags konsulenter, der giver os alle et dårligt ry. Det er virkelig frustrerende, men så gælder det om at ‘være den forandring man ønsker at se’.

Indrømmet; jeg gør mig selv skyldig i én af de ting, der kan afstedkomme kritik: jeg fortæller ofte kunderne, hvad de allerede ved. Men lad mig forklare, hvorfor det både er helt bevidst og i øvrigt en god ting.
Continue reading

Posted in Jensen På Hovedet | Tagged , | Leave a comment

Den innovative arbejdsplads og kontorindretning

Jeg er flere gange blevet spurgt: Hvordan indretter man en arbejdsplads/kontormiljø, som fordrer kreativitet og innovation?

Spørgsmålet går som regel på det fysiske arbejdsmiljø, og mit svar er et spørgsmål: har I en arbejdskultur, som fordrer kreativitet og innovation – en innovationskultur? For jeg er overbevist om, at arbejdskulturen er langt vigtigere end de fysiske rammer (men den snak gemmer jeg til at andet blog-indlæg).
De fysiske og kulturelle tiltag kan naturligvis hænge sammen, og selvom det kulturelle er vigtigst, vil det stadig have stor værdi at optimere de fysiske rammer.
Continue reading

Posted in arbejdsmiljø, Innovativ kultur, Inspiration | Tagged , , , , , | Leave a comment

Data-/statistiskdrevet innovation

Jeg ser flere og flere kreative og innovative tiltag i form af datavisualiseringsværktøjer. Internettet, et væld af (voksende) datakilder og nogle nysgerrige, kreative hoveder er en fantastisk cocktail, som afstedkommer nogle blændende værktøjer.
Gør disse værktøjer tilgængelige for alle, og magien opstår: vi kan pludselig se sammenhænge, der ellers er skjulte, og vi bliver inspirerede og empowered (hvad er den danske term for det fantastiske udtryk?) til at tænke og handle nyt.
Continue reading

Posted in Innovation, Inspiration | Tagged , , , , | Leave a comment

Naturen som inspirerende arbejdsplads

Den anden dag havde jeg brug for højt til loftet og ro til at tænke store tanker, så jeg tænkte: “hvad bedre sted end en solbeskinnet forsommer-høj?”.

På med de fantastiske FiveFingers-”sko” (transportmidlet i forgrunden), notesblokken under armen og afsted.
Naturen som arbejdsplads
Det tog faktisk kun en times tid at knække nogle genstridige tanke-nødder under de inspirerende forhold.

Hvad forhindrer dig i at tage en arbejdsdag i naturen i ny og næ? Der bliver snakket meget om innovativ kultur, arbejdsmiljø, storrumskontor vs. lukkede kontorer, indretning af arbejdspladser mm. Har vi overset, at én af de bedste arbejdspladser ligger lige udenfor døren? Og skal effektivitet måles i antal timer bag skrivebordet?

Posted in Innovation, Innovativ kultur, Inspiration | Tagged , , , | Leave a comment

Ferielukket i uge 28, 29 og 30

I år holder Jensen ferie på hovedet i uge 28, 29 og 30.

Dvs. at øverste etage får lidt fri fra hverdagens hektiske tanketænkning – så de gode idéer får plads til at boble op til overfladen. Derfor ligger pen og papir klar på natbordet til at dokumentere nogle af de heldige sammenstød af tilfældig inspiration, nysgerrighed og et vågent blik for udfordringer, der tigger om at blive mødt med kvalificerede løsninger.

Posted in Jensen På Hovedet | Tagged , | Leave a comment

Ny ydelse: ‘Hvordan sælger man idéer?’

Jensen På Hovedet har søsat en ny ydelse: foredrag og/eller workshops om, hvordan man sælger nye idéer – internt som eksternt.
Continue reading

Posted in Jensen På Hovedet, Ydelser | Tagged , , | Leave a comment